Beskrivelse av Lungegårdshospitalet i Illustreret Nyhedsblad 1854

“Illustreret Nyhedsblad” var et ukeblad for litteratur, kunst og vitenskap som ble gitt ut i Christiania i årene 1851-1866. I 1854 viet bladet to artikler til lepra og arbeidet med å bekjempe sykdommen, en om overlege Danielssen og en om Lungegårdshospitalet i Bergen. Den siste artikkelen gir en kort beskrivelse av den opprinnelige hospitalsbygningen.

I artikkelen om hospitalet forteller de hvor lite legestanden til nå hadde gjort “for den spedalske Sygdom”. De syke var overlatt til sin egen skjebne, og de to eneste asyler var St. Jørgen i Bergen og Reknes ved Molde. Artikkelen gir et riss av forhistorien til hospitalet, og hvordan de bergenske stortingsrepresentantene fremmet forslag om utbygging av pleie- og helbredelsesanstalter i 1836, en tanke som ble utredet videre av en kommisjon nedsatt året etter. Til slutt ble det vedtatt å starte utbyggingen med en kuranstalt i Bergen, det som ble Lungegårdshospitalet. 

Hospitalet ble anlagt på et av de “smukkeste Punkter” i byen, og en “fortrinlig Plads for et saadant Asyl”. Artikkelen gir en en av få beskrivelser av hvordan det første Lungegårdshospitalet var innredet, med sykeværelser, kjøkken og ulike andre værelser. Hospitalet åpnet 1. oktober 1849, og hadde allerede helbredet flere syke, forteller artikkelen. Mange hadde også “fundet Lindring der.” Bladet mente det var et svært godt resultat for en sykdom som i årtusener hadde vært ansett for uhelbredelig. Artikkelen avsluttes med en kort beskrivelse av brannen der hospitalet brant ned til grunnen, natt til 1. juledag 1853.

Illustreret Nyhedsblad, tredje bind, 1854.

Lungegaardshospitalet

Før 1833 var der af Legestanden i vort Land kun gjort overmaade lidet for den spedalske Sygdom, og af Statsstyrelsen Intet. De Spedalske vare overladte til sin egen sørgelige Skjæbne, og Reknæs Hospital paa Molde samt St. Jørgens i Bergen vare de eneste Asyler, hvortil et ringe Antal kunde tye hen. Men i det ovennævnte Aar bragte Rektor Holmboe fra Bergen, rimeligviis tilskyndet dertil ved en Samtale han Aaret iforveien havde havt med Dr. Hjorth, Sagen paa Bane paa høiere Steder og gjorde Motion om at der burde foretages Noget for at komme de ulykkelige Spedalske til Hjælp. Paa Grund heraf blev der i Bergen nedsat en Kommission; men denne rygtede sit Hverv saa slet, at det Hele paany skulde være gaaet i Forglemmelse, hvis ikke Bergens Byes Repræsentanter, og iblandt dem Holmboe, i 1836 til Storthinget havde indgivet Forslag om Oprettelsen af Helbredelses- og Pleieanstalter for Spedalske. Storthinget, der fandt Sagen af høi Interesse saavel for den lidende Menneskeheds Skyld, som for den Fare det hele Land truedes med, besluttede, at Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet skulde anmodes om i den Anledning at lade anstille de Undersøgelser, som maatte ansees hensigtsmæssige, og meddele næste Storthing Underretning om sammes Resultater.

Som en Følge heraf blev der i 1837 nedsat en kongelig Kommission for nærmere at undersøge og behandle Sagen, og et af Kommissionens Medlemmer, Dr. Hjort, blev tilstaaet et Rejsestipendium for i Udlandet at gjøre sig bekjendt med Hudsygdommenes Natur og Behandling. Frugten og Udbyttet af Kommissionens Arbejder var Forslag til Oprettelsen af flere Helbredelses- og Pleieanstalter i den Strækning af Landet, hvor spedalskheden fornemmelig hersker. Da de fornødne Midler til Sagens Fremme i Overensstemmelse med den Plan, Kommissionen havde lagt, ikke kunde paaregnes, blev Sagen ikke forelagt det i 1842 forsamlede Storthing. Men paa Grund af et derom fremsat privat Forslag fra Bergens Repræsentanter ved Holmboe bevilgede Storthinget i Overensstemmelse med hvad Kommissionen havde foreslaaet, det Fornødne til Oprettelsen af een Helbredelsesanstalt for Spedalske i Bergen.

Denne Helbredelsesanstalt var Lungegaardshospitalet. Det blev anlagt paa et af de smukkeste Punkter ved Bergen, nemlig paa den vestlige Bred af Lungegaardsvandet, hvor „Seiersbjerget» hæver sig omtrent en 100 Fod over Havfladen, og danner en Flade, der ved sin faste og tørre Klippegrund, sin frie Beliggenhed, reen Luft og sjeldne smukke Omgivelser i alle Henseender danner en fortrinlig Plads for et saadant Asyl. Skjønt nær ved Byen var det dog saa langt fjernet derfra og tillige saa afsondret fra Landevejen, at dets lidende Beboere ikke bleve forstyrrede ved Byens Larm eller ved Færdselen paa Veien. 

Lungegaardshospitalet var en tre Etagers Fløibygning af Træ, der hvilede paa en Kjælderetage af fire Alens Høide. De egentlig Sygestuer fandtes i Fløiene, der vendte mod Syd og Nord, den ene for Mandkjøn, den anden for Kvindekjøn. Hver Fløi havde 4 meget rummelige og lyse Værelser, hvoraf hvert var indrettet til 10 Syge, saaledes at Anstalten i det Hele kunde optage 80 Patienter foruden dem, der ønskede Eneværelser. I den midterste Deel af Bygningen fandtes der i første Etage fire ved en Gang adskilte Værelser, af hvilke to beboedes af Underlægen og to af Ekonomen; i dens 2den Etage vare fire Sygestuer for Patienter, der ønskede Eneværelser. I hele Bygningens tredie Etage vare Arbejdsværelser, Pakrum og Tørrelofter; i Kjælderetagen fandtes, foruden de fornødne Kjælderrum, et stort og rummeligt Kjøkken, hvori var anbragt et Dampapparat, der ikke alene tjente til Madkogning, men ogsaa til Tilvejebringelse af Damp- og Karbad samt til Dampvaskning. Fra Bygningens sydlige Side udsprang tvende Korridorer eller Forbindelsesgange, som satte den i Forbindelse med Badeindretningen, der udgjorde en to Etagers Bygning, der ligeledes havde forskjellige Rum for de forskjellige Kjøn.

Fra Hovedfacaden, Bygningens Nordside, udgik ligeledes to Korridorer, der førte til tvende net konstruerede ottekantede Forbygninger, der anvendtes til Visitationsværelse og Apothek. Disse Taarnbygninger vare indbyrdes forenede med hinanden ved en lavere smal Mellembygning, i hvis Midte Hospitalets Hovedindgang var anbragt og som forøvrlgt indeholdt Værelse for Portneren og Ligstue. Den hele Bygning var 70 Alen lang og 60 Alen bred. Paa begge Sider var der Haveanlæg og Spadseergange og foran ligeledes Haveanlæg samt en stor Spadseerplads. Hospitalet var anlagt efter en hensigtsmæssig Plan og gjorde i al sin Simpelhed et godt Indtryk. Det var opført efter Tegning af Architekt Nebelong. Med fuldt Inventarium kostede den hele Anstalt 27,000 Spd.

Den Iste Oktober 1849 begyndte Hospitalet sin Virksomhed; siden den Tid er der udskrevet 10 Spedalske som helbredede, og mange have fundet Lindring der. Dette maa, naar man tager Hensyn til, at det gjæider en Sygdom, som i Aartusinder har været anseet for uhelbredelig, ansees for meget tilfredsstillende Resultater, der maa vække og vedligeholde det bedste Haab hos alle dem, der have virket for at skaffe de Spedalske en bedre Fremtid. 

Dette velgjørende Asyl nedbrændte Julenatten den 24de December forrige Aar i kortere Tid end to Timer, og paa Grund af den Hurtighed, hvormed Ilden, der rimeligviis alt i nogen Tid ubemærket havde grebet om sig i Bygningens øvre Deel, udbredte sig, indebrændte 7 Mennesker, af hvilke de sex vare Spedalske, og en Spedalsk forbrændte sig i den Grad, at han døde nogle Timer efter. Ved Hospitalet var Danielssen Overlæge, Løberg Underlæge og Kand. Pharmacice Nysum Ekonom.